Wimbledon: Dobbelt op på Youzhny og Troicki


Tirsdag bød på én vinder, én taber og én blank, hvad angik mine spilforslag på herrernes Wimbledon-turnering.

Vi måtte på bizar vis se Philipp Kohlschreiber give op, da han følte sig træt i femte sæt af sin kamp mod Ivan Dodig, mens Guido Pella næsten samtidig blev tvunget ud i sidste og afgørende sæt efter at være kommet tilbage mod Jesse Levine.

Det annullerede heldigvis mit spil på Levine, før Igor Sijsling dækkede sit handicap mod Alex Kuznetsov, og Andreas Haider-Maurer fik en nedsmeltning mod Go Soeda.

Østrigeren havde sætbold i sin egen serv i åbningssættet, men lavede dobbeltfejl og gav derefter sættet til Soeda. Efter endnu et tæt sæt, der ikke gik hans vej, var Andi solgt til stanglakrids, men det var det rette spil, hvad oddsene angik, og det første sæt afgjorde reelt kampen.

Jeg er til stede på The All England Club onsdag, og jeg kunne have håbet på et bedre program, end tilfældet er.

Der er dog god spilværdi i at satse på Mikhail Youzhny, der spiller rigtig godt på græs i øjeblikket, og som bør være for stærk for Vasek Pospisil, der får brug for mere end en god serv for at komme forbi rumæneren. Odds 1.32 på Youzhny med sæthandicap -1.5 kan meget passende levere det ene ben til en double, hvor det andet ben tilhører Viktor Troicki.

Serberen er pludselig kommet ind i en fin lille periode og fik en flot sejr over sin kammerat Janko Tipsarevic i første runde. Spiller han noget nær så godt som i den kamp, så vinder han nemt over den uerfarne Andrey Kuznetsov onsdag.

Russeren har kun spillet otte kampe på græs i sin karriere og vundet tre, hvoraf modstanderen trak sig i den ene, og han har endnu til gode at slå en græsspiller. Troicki kan og bør vinde, hvilket bringer doublen op på 1.78.

Nicolas Mahut har været i god form på græsset for nylig, men han er ikke kommet længere end anden runde her siden 2006, hvor han kun nåede tredje runde. Græsset er anderledes i Wimbledon, og boldene er tungere, hvilket ikke hjælper hans spil. Derfor er 1.45 for lavt et odds mod den ganske dygtige Tommy Robredo.

Jeg er ikke meget for at satse på den nye helt Steve Darcis - heller ikke til odds 1.73 - efter hans sejr over Rafa, da den slags triumfer ofte bliver fulgt op med et nederlag, og Lukasz Kubot er uden tvivl en dygtig spiller på græs.

Juan Monaco er også ret overvurderet med odds 1.30, når man tænker på hans ganske kummerlige Wimbledon-statistik, og Rajeev Ram er god nok til at give argentineren problemer. Spørgsmålet er, om græsset er hurtigt nok for Ram, og det er det, der afholder mig fra at satse på ham.

Fernando Verdasco og Julien Benneteau bør være garanter for en interessant og vild kamp, men ikke én, jeg vil kaste penge efter.
 

Onsdagens spilforslag:
Sats på Youzhny med sæthandicap -1.5 og Troicki i en double til odds 1.78
 

Klik her for at spille på herrernes Wimbledon-turnering hos Unibet