Wimbledon: Goran Ivanisevics onsdagstip


Alle prøver stadig at komme sig over chokket herovre.

Én ting er, at French Open-mesteren, Rafael Nadal, snublede over den første forhindring i form af verdens nummer 135, Steve Darcis - noget andet er, at solen også skinner nu!

Alvorligt talt så var det naturligvis en streg i regningen, at Rafa blev slået ud mandag. Men hvis ret skal være ret, så var det en fortjent sejr til Darcis. Rafa kom aldrig helt i gang, og det var primært, fordi belgieren aldrig lod ham komme i gang. Han spillede kampen taktisk perfekt, og selvom Nadal ikke var på toppen, så spillede Darcis smart og så godt ud på banen.

Nadals nederlag gør herrernes turnering til en kamp mellem tre spillere fra nu af, selvom Roger, Andy eller Novak ikke vil tillade sig selv at være alt for sikre. Jeg tror dog ikke på en overraskende mester i år. Disse tre stjerner er et niveau over resten, og jeg holder stadig på Djokovic som vinder. Han er formidabel.

Hvis der er én, der kan stikke snuden frem, så kan det meget vel blive min kammerat Maran Cilic, der viste imponerende spil i sin premierekamp mod Marcos Baghdatis. Han er stor og stærk med en hård serv, og tro mig: Han er i god form. Lodtrækningen har dog ikke været ham nådig. Han bliver nok nødt til at skulle slå Tsonga i en eventuel ottendedelsfinale og Murray i kvartfinalen. Det bliver ikke nemt, men vi tager det en kamp ad gangen.

Der er et par sikre spil onsdag, hvor Murray vil tage sig af Lu i tre sæt - ikke mindst takket være den store opbakning, han vil få på Centre Court. På samme måde vil Roger Federer cruise forbi Stakhovski uden at anstrenge sig i nævneværdig grad. Hvis vi lægger de to sikre sejre sammen, får vi en double til omkring odds 1.51.

Hvis du er på jagt efter spilværdi onsdag, så bør du kigge nærmere på kampen mellem Radek Stepanek og Jerzy Janowicz. Der er tale om et opgør, der kan gå begge veje. Janowicz er favorit med odds 1.77, men Stepanek, der giver odds 2.02, er endelig sluppet af med sin skade. Derudover har Radek altid været farlig på græs, og jeg har på fornemmelsen, at han vinder kampen i fem sæt, hvilket giver en god gevinst med odds 6.00.

Nyd kampene - så vil jeg nyde jordbærrene!
 

Goran Ivanisevic nåede frem som nummer to i verden og vandt 22 titler i sin karriere inklusiv en major ved Wimbledon i 2001. Han er en af Unibets tenniseksperter, og du kan læse flere af hans indlæg ved at klikke HER