Wimbledon: Lisicki stopper Stosur


Fredag på All England Club skulle blive endnu en fremragende dag for mine spilforslag med én vinder og én kamp, der er på nippet til at kaste gevinst af sig.

Det tilbageværende spil fra onsdag var Alison Riske som outsider mod Urszula Radwanska. Amerikaneren sørgede for gevinst efter en tær kamp i tre sæt, hvor hun tabte det første mod polakken.

Efter udskydelserne på grund af regn vandt Petra Kvitova og Ekaterina Makarova et sæt hver, og mit spil på over 22.5 partier er sikker på at gå hjem, med mindre en af spillerne trækker sig. Monica Puig skal dog forbedre sit spil betragteligt i sin kamp, hvis min stime på nu syv succesfulde spilforslag i træk skal fortsætte.

I lørdagens program påbegynder - og afslutter forhåbentlig - den øverste halvdel af turneringen sine kampe i tredje runde, og én af stjernerne, der skal i spil, er Serena Williams.

Williams møder den 42-årige Kimiko Date-Krumm, og det vil være en af de største overraskelser nogensinde, hvis japaneren ender med at vinde kampen. Date-Krumm skal drage fordel af en skade eller lignende hos sin amerikanske modstander, hvis hun skal undgå at ryge ud af Wimbledon.

Der er mange kampe med større spænding lørdag såsom Sabine Lisicki mod Sam Stosur, og her tror jeg på tyskeren.

Stosur har en fin statistik mod Lisicki, men de fleste af kampene blev spillet for lang tid siden. Sabine vandt deres seneste møde på hardcourt, men selv dette opgør ligger to år tilbage i tiden og er ikke rigtig relevant.

Noget, der er relevant, er det faktum, at Stosur i det store hele er en katastrofe på Wimbledons grønne græs. Derimod er det Lisickis foretrukne tid på sæsonen, hvilket reflekteres i de to kvinders forskellige attitude.

Sabine elsker at spille her, hvilket resultaterne også viser, mens Sam har tabt til alle typer modstandere i Wimbledon inklusiv Arantxa Rus, Melinda Czink og Milagros Sequera.

Australierens spil passer ikke til disse baner, og Lisicki er flyvende i øjeblikket, så jeg satser på tyskeren til omkring odds 1.60, hvilket betyder, at hun efter al sandsynlighed møder Serena Williams i næste runde.

Laura Robson står over for en tricky opgave mod en anden spiller, der elsker græsset, i form af hendes veninde Marina Erakovic, og som altid holder jeg mig væk fra at satse på Robson som favorit. Kvinden fra New Zealand slog briten på græs i Birmingham sidste år, og hun frister som outsider til odds 2.40.

Jeg foretrækker at spille på Erakovic med et partihandicap på +3.5 til odds 1.70 i det, der bør blive en meget tæt kamp.

Man kan faktisk argumentere for de fleste outsidere lørdag. Agnieszka Radwanska er sårbar mod de kraftfulde spillere som Madison Keys, som hun står over for lørdag. På samme måde kan Roberta Vinci ende med at blive den lille mod Domi Cibulkova.

Li Na har det med at forsvinde ud af sine kampe, hvilket hun viste endnu en gang, da hun efter en lægetimeout smeltede helt sammen i sin kamp mod Simona Halep, og hendes modstander lørdag, Klara Zakopalova, er ikke ueffen på græs.

Jeg vil ikke stole alt for meget på nogle af favoritterne lørdag med undtagelse af Williams og Lisicki, da de alle ser ud til at kunne tabe på det, der igen ligner outsidernes dag ved Wimbledon 2013.
 

Lørdagens spilforslag:
Sats på, at Lisicki slår Stosur til odds 1.60
Sats på, at Erakovic med partihandicap +3.5 slår Robson til 1.70
 

Klik her for at spille på kvindernes Wimbledon-turnering hos Unibet