French Open: Erakovic stopper Stevens


Fredag var en fremragende dag i kvindernes turnering i French Open, da tre ud af tre væddemål gik hjem.

Mine overskydende væddemål fra torsdag viste sig succesfulde, da den tidligere mester Fran Schiavone besejrede Kirsten Flipkens efter tre sæt. Og tingene blev endnu bedre, da Varvara Lepchenko sørgede for, at kampen mod Angelique Kerber gik et godt stykke over de 20.5 partier, og Petra Cetkovska satte et flot punktum ved at tage et sæt mod Roberta Vinci.

Mit bedste bud på et væddemål på de resterende tredjerundekampe lørdag er at satse på Paula Ormaechea mod Bethanie Mattek-Sands, der er sat til det alt for lave odds 1.38 efter at have besejret Na Li i anden runde. Den excentrisk klædte amerikaner ville normalt ligge omkring 1.70 mod en talentfuld modstander som Ormaechea, og spilværdien ligger uden tvivl på argentineren.

Ormaechea vandt de to kvinders hidtil eneste indbyrdes opgør, der blev spillet på grus i Bruxelles sidste år, og Mattek-Sands vil nok få sværere ved at følge sin sejr over den kinesiske stjerne op med endnu en triumf, end oddsene indikerer. Handicappet på +4.5 på Ormaechea er værd at satse på til 1.70, men jeg går efter det lidt større odds 1.85 på, at argentineren vinder minimum et sæt lørdag. Jeg vil heller ikke sige, at det er en dårlig idé at satse på en sejr til odds 3.00.

Lørdagens spilforslag
Sats på, at Ormaechea med handicap +1.5 i sæt slår Mattek-Sands til 1.85