French Open: Williams gør kort proces med Errani


Det er semifinaletid i årets kvindesingleturnering ved French Open, og begge opgør spilles torsdag eftermiddag i den franske hovedstad.

Først på grus har vi Vika Azarenka, der omkring klokken 15 står over for Maria Sharapova, hvilket blot er tredje gang på grus. Kun én gang i karrieren har de to gennemført en kamp mod hinanden på det røde underlag, og det var, da Sharapova vandt i Stuttgart-finalen sidste år.

Maria fik det forkerte ben ud af sengen og blev massakreret 0-6 i første sæt af Jelena Jankovic i de tos kvartfinale onsdag, men russeren kom flot tilbage og vandt kampen. Azarenka kæmpede sig gennem et hårdt første sæt og besejrede i sidste ende Maria Kirilenko i deres kvartfinale.

Azarenka fører den indbyrdes statistik mod Sharapova med 7-5, men de to spillere har endnu ikke mødt hinanden i denne sæson. Ingen af de to kvinder spiller op til deres bedste på grus, men Azarenka har størst problemer med denne type underlag, som jeg ser det.

Maria var tidligere rigtig skidt kørende på grus, indtil hun overraskede alt og alle, da grussæsonen begyndte sidste år. Hun har lige den større erfaring og er en smule mere komfortabel på dette underlag end sin modstander, men vi er ikke langt fra en 50/50-kamp.

Jeg vil personligt ikke satse på en vinder af denne kamp, hvor oddsene heller ikke er høje på deltagerne; jeg vil tippe kampen til at pege i Sharapovas favør med maksimum fem procent.

Verdens nummer ét, Serena Williams, er på vej mod sin første French Open-finale siden 2002, da hun vandt turneringen for første gang. Hun står lidt over klokken 16 over for sidste års finalist, italienske Sara Errani.

Som man kan forvente er dette en fantastisk spiller at skulle møde for Williams, der har pulveriseret den lille italiener i samtlige de to spilleres fem indbyrdes opgør, der hvad angår det samlede antal sæt er landet 10-1 i amerikanerens favør.

Sidst de mødtes, var i semifinalen i Madrid under hurtigere baneforhold end i Paris, men som vi så i kampen mellem Novak Djokovic og Tommy Haas onsdag på Suzanne Lenglen-banen, så er gruset ikke ligefrem langsomt, når solen kommer frem og tørrer underlaget.

Errani skal have tempoet pillet ud af kampen for at have den mindste chance mod kraftfulde Williams, og hun skal også håbe på et af de mindre følelsesmæssige sammenbrud, som Serena for eksempel fik mod Sveta Kuznetsova i kvartfinalen.

Den italienske førstekvinde er kommet så langt i turneringen takket være sin første sejr over en modstander fra top-5 i verden i form af Aga Radwanska, men Agas bløde slag gav Errani den chance, som hun med sikkerhed ikke får torsdag.

Den sejr brød Erranis nederlagsstime mod højere rangerede spillere på 15 tabte kampe, der gik tilbage til en sejr over Azarenka i 2008. det er åbenlyst, at hun har store problemer mod de bedste spillere, for hvem hun er kanonføde.

Der er masser af væddemål at kaste sig over, der alle er centreret omkring, hvor hurtigt Williams vil vinde, og jeg vil satse på, at hun får afsluttet semifinalen på mindre end 81.5 minutter til odds 1.80.

Amerikaneren gjorde det af med Erranis veninde/doublepartner/træner, Roberta Vinci, på under 70 minutter, og jeg mener ikke, at torsdagens kamp er hårdere kost for Williams, nu hvor hun har overvundet den tricky Kuznetsova.

Williams var klar over, at Sveta kunne skabe problemer, hvilket nok var det, der førte til den usikkerhed, hun viste i andet og tredje sæt, men hun ved, at Errani ikke kan ramme hende, og en mere afslappet Serena vil avancere sikkert og hurtigt til finalen under Paris' sol.
 

Torsdagens spilforslag: Sats på, at kampen mellem Williams og Errani varer under 81.5 minutter til odds 1.80