Tennis: Paris Masters - Tirsdagstip


Det blev en perfekt spillemæssig start på ugen i Paris, hvor mine to bedste spil gik hjem mandag i BNP Paribas Masters.

Det begyndte med en snæver sejr til Andreas Seppi, der efter at have ført med et sæt og et break tabte 10 af de efterfølgende 12 sæt og kom bagud 1-4 i det sidste sæt, før han kom tilbage og vandt kampen mod Martin Klizan. Seppi var nede med 5-2 i den sidste tiebreak, så han skulle finde de allersidste kræfter frem for at slå sig selv ud af det morads.

Den kamp blev fulgt op af en lækker 2.28-succes i form af Jerzy Janowicz, der tromlede sig vej hen over Philipp Kohlschreiber.

Som forventet er banerne på Palais Omnisports langsomme, slår boldene højt op og falder ikke i mange af spillernes smag. Kombineret med årstiden er det en hård omgang.

Spillerne kan slå vindere på disse baner, sådan som Janowicz gjorde, men der skal være kul på dine grundslag - ellers er der selvfølgelig altid den defensive mulighed at vente på modstanderens fejl.

Det faktum at Carlos Berlocq vandt her mandag, og at folk som Mikhail Youzhny, Thomaz Bellucci, Klizan og Kohlschreiber var ude af stand til at kontrollere sagerne, siger en del om banernes fart, og at defensive spillere kan vinde mod spillere med større slagstyrke, hvis sigtekorn er en smule skævt.

Dette giver Guillermo Garcia-Lopez en chance mod Jeremy Chardy, der meget vel kan få problemer med at slå vindere under disse forhold, men efter sidste uges sammenbrud mod Marco Chiudinelli er jeg ikke sikker på, at jeg stoler på spanieren.

Så tirsdagens første spilforslag er at satse på Janowicz, der har rigtig gode muligheder for at give Marin Cilic problemer under de givne forhold.

Denne topdyst burde blive en kamp med korte dueller, vindere, esser og vilde fejl, hvor den store polak udgør et godt spil på minimum at tage et enkelt sæt til 1.82.

Cilic fik problemer mod den ligeledes storservende Marius Copil i Beijing i sin første kamp, og han tabte til Ivan Dodig til odds 1.25 i sidste uge i Valencia, så han er ikke uovervindelig i dag.

Janowicz har fordel af allerede at have spillet tre kampe i Bercy, mens Cilic blev slået i første runde sidste år af Fernando Verdasco, så han får brug for tid til at vænne sig til de rimelig langsomme forhold.

Og det er banernes livløse natur, der leder mig hen til dagens andet spil, som går på, at Berlocq trækker Stan Wawrinka op over 20.5 partier til omkring odds 2.00.

Stan kæmpede hårdt i Basel på de relativt langsomme baner, og her vil han spille på endnu langsommere underlag, så jeg tror ikke på ham til odds 1.12 for en sejr i en kamp, der mere eller mindre vil udvikle sig til en gruskamp mod den udholdende Berlocq.

På trods af sin rædsomme statistik indendørs er Charly begyndt at vinde på det hårde indendørs underlag på det seneste, og han viste i går mod Denis Istomin, at han ikke er en walkover på langsomme underlag, hvor han kan beskytte sin andenserv godt.

Hvis han får en høj procent førsteserver sat ind, bliver det ikke så let, som det ser ud for Wawrinka, hvis ofte skrøbelige selvtillid vil have fået et knæk af nederlaget i Basel til Nikolay Davydenko, og det eneste tidligere møde mellem Wawrinka og Berlocq røg ud i et sidste sæt - indrømmet, det var på grus, men jeg anser ikke dagens kamp for at være meget anderledes.

Stan har heller ikke vundet en kamp på under 20.5 partier siden US Open, og han gør ofte tingene unødvendigt svære for sig selv, så jeg satser på overspillene på partier her.

Bedste spil: Sats på, at Janowicz med handicap +1.5 i sæt slår Cilic til 1.82; Sats på over 20.5 partier i kampen mellem Wawrinka og Berlocq til odds 2.00.