Tennis: World Tour - finaletip


I semifinalerne søndag i 2012 ATP World Tour-finalerne ramte vi én ud af to i O2 Arena i London. Juan Martin Del Potro var oppe med et sæt og et break mod verdens nummer ét, Novak Djokovic, i dagens åbningskamp takket være en serie tunge slag, men uheldigvis for argentinerens tilhængere var han ikke i stand til at holde dampen oppe.

Djokovic fik muligheden for at komme tilbage i kampen, og det var alt, hvad han behøvede. Mit spil på over 2.5 sæt gik derfor hjem til odds 2.50, hvilket rakte til at give overskud på dagen.

Mit andet spil var på Andy Murray, der efter at have ført med et break tidligt i kampen mod Roger Federer ikke formåede at finde sin bedste form. Schweizeren kom op i gear, slog tilbage og snuppede første sæt, inden han cruisede gennem det andet. Det var en skuffende indsats fra Murray, men det skaber lidt af en lækkerbidsken i finalen, der står mellem den forsvarende mester og nummer to i verden, Federer, og verdensranglistens nummer ét, Djokovic.

Forhåbentlig får tilskuerne i O2 en kamp, der vil være en smule mere spændende, end det har været tilfældet de seneste fire gange, de to verdensstjerner har stået over for hinanden. Her er det blevet sikre sejre til den ene eller den anden. Den seneste mindeværdige kamp var semifinalen i US Open i 2011, og Federer vil have en stor tro på sine chancer mandag aften, efter at han har vundet tre af deres seneste møder på indendørs hardcourt. Schweizeren vandt også deres hidtil eneste møde I World Tour-finalerne på O2 Arena, selvom Djoko slå Fed indendørs i finalen i Basel - Feds hjemmebane.

Begge spillere har været noget ustabile i denne turnering, hvor det er blevet til momenter af storhed, men også ganske middelmådigt tennisspil. Meget af skylden kan lægges på det faktum, at det er sent på sæsonen. Federer spillede fabelagtigt søndag i andet sæt mod Murray, men lavede mange uprovokerede fejl i kampen forinden mod Del Potro. Djokovic så ud til at være på vej ud af turneringen mod Delpo, men formåede at finde sig selv i tide.

Hvis Federer spiller op til sit bedste, så er han uden tvivl det bedste odds at satse på til omkring 2.35, men det, der interesserer mig mest i de kampe, som de to spillere har spillet for nylig, er dette: Sejrherren har vundet med rimelig stor margin.

Når Federer har slået Djokovic i kampe, der er blevet spillet bedst af tre - og det har han gjort i otte tilfælde - har han sædvanligvis vundet med mindst fire klare partier. Undtagelsen var deres første møde på gruset i Monte carlo tilbage i 2006. På samme måde, når Djokovic har slået Federer i bedste-af-tre-kampene - og det har han gjort syv gange - så har serberen vundet med mindst fire klare partier hver gang undtagen én, som daterer sig tilbage til 2007 i finalen i Montreal.

Så det er værd at notere sig mønsteret af sikre sejre, og derfor er der mere værdi i handicap -2.5 partier, hvis du tror på en Djokovic-sejr i dag. Det giver odds 2.02, hvilket er ganske god værdi for dem, der tror på serberen.

Det er meget svært at spå om udfaldet af denne kamp, som historikken også viser. Men jeg mener, at odds 2.35 på en Federer-sejr er aftenens bedste spil. Jeg synes ikke, at Novak har spillet op til sit bedste i denne turnering, og Federer er muligvis den af de to, der er mest opsat på at snuppe titlen på et underlag, der passer perfekt til schweizerens spil.

Spilforslag:
Sats på, at Federer slår Djokovic til odds 2.35