WTA i Miami: Serena vinder ikke over Na Li på handicap


Turen gik endnu en gang tilbage til udbetalingsskranken mandag, efter at mit WTA-spilforslag gik hjem ved 2013 Sony Open.

Sara Errani kom tilbage med stil efter at have fået tæsk i første sæt mod Ana Ivanovic, og dermed er italieneren i kvartfinalen i Key Biscayne.

Andetsteds sloges Serena Williams både med sig selv og med Domi Cibulkova. Amerikaneren havde i sidste ende held med at spille sig ind blandt turneringens sidste otte kvinder, men det var til tider en ganske kummerlig præstation fra Williams' side.

Sejren sikrede os et spændende opgør mellem Williams og Na Li, der finder sted lidt over seks tirsdag aften dansk tid. Her kan det være en god idé at satse på kineseren på handicap.

Jeg forventer en bedre indsats fra Serena i denne kamp, men hun virker langt fra fokuseret i øjeblikket, hvilket hun også indrømmede på sit pressemøde efter Cibulkova-kampen.

Det kan skyldes det større pres på hjemmebane i Florida, men efter at have vundet her fem gange i 00'erne har hun ikke løftet trofæet siden 2008. Sidste år tabte hun til danske Caroline Wozniacki i kvartfinalerne, efter at hun ikke havde spillet i Miami i to sæsoner i træk.

Na Li så i perioder af kampen mod Garbine Muguruza virkelig stærk ud, men var lige ved at give 5-1-føringer væk både i første sæt og i tiebreak i første sæt. Vi kan dermed godt konkludere, at hun fortsat har noget at arbejde med, når det kommer til koncentrationen.

Det langsomme underlag her i Miami bør være til fordel for Na, der foretrækker langsom hardcourt og spiller godt på grus. Hun har gode muligheder for at teste Serena tirsdag aften i Florida, hvis hun kan opretholde sit høje niveau.

6-1-stillingen i indbyrdes opgør i Williams' favør er naturligvis noget, der bekymrer Na Lis støtter, men hun tog Serena ud i tre sæt i deres hidtil eneste møde i Miami - i 2009.

Den anden kvartfinale, der bliver spillet tirsdag, står mellem Aga Radwanska og Kirsten Flipkens, og her kan jeg ikke forestille mig, at sidstnævnte har redskaberne til at gøre livet rigtig surt for polakken.

De to kvinder har spillet mod hinanden én gang tidligere; det var i 2010 på indendørs hardcourt i Fed Cup'en, hvor Aga vandt uden at afgive sæt, og jeg tror på, at det ender med det samme resultat denne tirsdag sidst i marts 2013.
 

Spilforslag:

Sats på, at Na Li slår Williams med handicap på +4.5 partier til odds 1.83

Sats på, at Radwanska slår Flipkens 2-0 i sæt til odds 1.55

Følg Sean Calverts tennisspilforslag hver dag her