WTA-tennis i Moskva: Shvedova får endelig krammet på Vesnina


Førsterundekampene fortsætter tirsdag i Moskva og Luxembourg, og mine spilforslag fik en god start på ugen mandag eftermiddag med en nem vinderkupon.

Annika Beck brugte ikke meget energi på at slå Tsvetana Pironkova, der kun fik lov til at vinde fire partier i mandagens kamp i Luxembourg, mens de, der var modigere, end jeg var, fik held med at satse på en lang kamp for Heather Watson, samtidig med at Alisa Kleybanova slog Varvara Lepchenko i den russiske hovedstad.

Tirsdag er i øvrigt også dagen, hvor danske Caroline Wozniacki skal i kamp i Luxembourg, hvor hun ikke bør få nævneværdige problemer med sin modstander, Mandy Minella. Den kamp, vi fokuserer på, spilles dog i Moskva:
 

Elena Vesnina - Yaroslava Shvedova (16:35)

Shvedova ser endelig ud til at gøre has på sin 0-3-statistik mod russeren Vesnina. Jeg er glad for oddset på Slava under disse meget langsomme spilleforhold, der vil passe hendes spil bedre, end de vil passe Vesnina, der foretrækker hurtigere baner.

Shvedova har haft alverdens skader at slås med, men hun hævder at være skadesfri, hvilket ikke kan siges at være timing af bedste skuffe, da sæsonen er ved at gå på hæld. Kvinden fra Kazakhstan kom tidligt til Moskva for at forberede sig, og de mærkelige baner på det olympiske stadion bør derfor ikke komme bag på hende.

Alle tre indbyrdes opgør er spillet på udendørs hardcourt under hurtigere baneforhold, end tilfældet er her, og Vesnina har ikke vundet en kamp siden US Open. Efter hendes standarder har hardcourtsæsonen været skuffende, og jeg satser på, at Shvedova som minimum tager ét sæt til odds 1.62.
 

Spilforslag:
Sats på, at Shvedova med sæthandicap +1.5 slår Vesnina til odds 1.62


Klik her for at spille på WTA-tennis hos Unibet!